Henter kommentarer

Stort investeringshus advarer: Amerikanske aktier ser skræmmende dyre ud


Amerikanske aktier er nu dyrere end næsten nogensinde før. 

Det viser tal fra cheføkonom Torsten Sløk fra kapitalforvalteren Apollo Global Management, der er et af verdens største investeringshuse.

Tallene viser, at aktierne i det brede amerikanske aktieindeks, S&P 500, befinder sig på et historisk ekstremt niveau, når man sammenligner to af de mest anerkendte værdiansættelsesindikatorer: Warren Buffett-indikatoren og Shiller CAPE.

Investorerne betaler kort sagt en historisk høj pris for aktierne, når man ser på, hvad meget selskaberne tjener. 

Grafen i analysen sammenligner fire historiske tidspunkter: 1980, 1987, 2007, 2000 og 2025. Den viser tydeligt, at både markedsværdi og indtjeningsmultipler er steget markant gennem årtierne, men at 2025 adskiller sig som en ny top.'I 1987 - den 19. oktober - blev markedet ramt af et pludseligt kollaps, der er blevet kendt som Black Monday. Inden da festede investorerne løs. Optimismen var enorm og tiden op til krakket steg aktierne kraftigt på grund af lav inflation og lav arbejdsløshed. Vis mere

Buffett-indikatoren måler den samlede markedsværdi af amerikanske aktier i forhold til landets BNP, mens Shiller CAPE viser, hvor meget investorer betaler for virksomhedernes gennemsnitlige indtjening over de seneste ti år.

Når de to nøgletal plottes mod hinanden, fremgår det, at S&P 500 i dag ligger på niveauer, der overgår tidligere tiders markante bobler. 

Grafen i analysen sammenligner fire historiske tidspunkter: 1980, 1987, 2007, 2000 og 2025.

I år 2000, under dotcom-euforien, var værdiansættelserne rekordhøje, og i 2007 – lige før finanskrisen – lå de også langt over normalen. Ifølge Apollos beregninger befinder 2025-niveauet sig dog endnu højere på begge mål.

Det vidner om, at aktiemarkedet i dag udgør en usædvanligt stor del af den amerikanske økonomi, samtidig med at investorer betaler markant mere for indtjeningen, end de historisk har gjort. 

En sådan kombination har tidligere været et forvarsel om lavere afkast og øget risiko for korrektioner, lyder påmindelsen fra Apollo