Henter kommentarer

Stort marked brager ned efter skyggebankkollaps


Det kinesiske aktiemarked har fået serveret en dårlig cocktail mandag.

Ingredienserne er overskrifter som skyggebank i kollaps, svækket økonomi og frygt for strammere regler for spilindustrien.

Læs også: Aktien er braget op - nu hæver dansk gigant forventningerne

Det er nemlig nogle af de historier, som præger det kinesiske aktiemarked mandag, hvor kurserne er sendt markant ned. 

Det teknologifokuserede Hang Seng-indeks i Hong Kong er nede med 2,2 pct., mens CSI 300-indekset falder med 1,2 pct.

En af historierne, som præger det kinesiske marked mandag morgen dansk tid, er den såkaldte skyggebank, Zhongzhi, som fredag kollapsede. Det skriver CNBC med henvisning til skyggebankens konkursbegæring.

En skyggebank tilbyder mange af de samme ydelser som en bank, men kalder sig ikke en bank for at undgå strammere regulering.

Skyggebankerne i Kina har blandt andet været med til at finansiere ejendomsselskaber. En sektor som i øjeblikket er i massiv krise i Asiens største land.

Og skyggebankens kollaps kan meget vel forværre en allerede dårlig stemning i Kina ifølge analytikere fra Commerzbank.

Læs også: Storinvestor ser gode muligheder i opsplitning af tysk kæmpe

»Selvom selskabets kreditorer mest består af rige personer fremfor finansielle institutioner, kan dets kollaps dog stadig skade markedets tiltro. Det kan også fornye bekymringerne omkring forvaltningssektoren, og om det kan have bredere og mere alvorlige konsekvenser for den skrantende ejendomssektor,« skriver Commerzbank ifølge CNBC.

Skyggebankens kollaps er dog ikke den eneste negative nyhed, som præger de kinesiske aktier.

De store fald skyldes også en blanding af bekymring over strammere regler for spilindustrien og en generel dårlig stemning omkring den kinesiske økonomi ifølge Bloomberg, som også skriver, at investorerne frygter, at den kinesiske regering ikke gør nok for økonomien.

Læs også: 3 mulige vinderaktier - tror aktien kan stige 40 pct.

Læs også: 40.000 danskere har betalt skat af de samme penge to gange: Nu er der hjælp på vej