Det store danske pensionsselskab Velliv er på vej med en ny bonusmodel til kunderne.

Modellen har fået navnet VellivKroner og vil erstatte den hidtidige bonusmodel for markedsrentekunder.

Det er Velliv Foreningens repræsentantskab, der har besluttet at ændre pensionselskabets bonusmodel, der omfatter 336.000 kunder.

Pengene bliver indbetalt direkte på kundens opsparing, og ifølge Velliv vil det over et livsforløb øge pensionsopsparingen med 250.000 kr.

»Det er en rigtig god nyhed for vores kunder. Med VellivKroner får vi mulighed for at skabe større værdi for vores kunder, og samtidig får vi de absolut laveste omkostninger i branchen, og vi forventer at fastholde det niveau fremadrettet,« udtaler Søren Herrestrup Husted, der er kommerciel direktør i Velliv, i en meddelelse fra pensionsselskabet.

Videre fra Velliv lyder det, at VellivKroner vil reducere kundernes årlige investeringsomkostninger i markedsrente til et niveau med en ÅOP på 0,35 pct. for VækstPension Index og 0,75 pct. for VækstPension Aktiv.

Beregningen er baseret på de forventede omkostninger for 2025 og en bonus på niveau med tidligere.

Den nye model træder straks i kraft, melder pensionsselskabet, og den første tildeling af VellivKroner vil ske i foråret næste år.

Læs også: Zealand Pharma sætter udvikling af vægttabsmiddel på pause: Forventer færre omkostninger

Læs også: Økonom om Zealand Pharmas regnskab: 'Kassebeholdningen bugner'

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer