Henter kommentarer

Strateg: Du er nødt til at have disse giganter i porteføljen


Hvordan laver man sin portefølje, når få store giganter trækker hele markedet, som vi har set med de syv amerikanske techgiganter, der har fået tilnavnet Magnificent Seven? Skal man købe sig direkte ind i en af de syv giganter eller skal man købe det brede aktiemarked, som trækkes op og ned af giganterne?

Her er svaret klart, når man spørger Simon Kristiansen, der er senior investeringsstrateg i Nordea.

Det skriver Børsen.

»Hvis du ikke vil ødelægge dit afkast fuldstændigt, er du nødt til at have en eksponering til Magnificent  Seven,« siger han til Børsen.

De syv aktiers enorme stigning det seneste år har vokset deres markedsværdi så meget, at det har ført til en global skævvridning af afkastet. Derudover er risikoen i de syv aktier steget det seneste år, og du får dermed en lavere risiko ved bare at ligge i det brede indeks, forklarer strategen. 

De syv giganter er Alphabet, Amazon, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia og Tesla.

Læs også: Priseksplosion rammer danskerne

Læs også: Han skylder 8 milliarder væk: 'Ikke mit problem'