Henter kommentarer

Strateg forudser kursstigninger snart: Jeg ville købe op nu


Vi kan forvente et comeback blandt en lang række aktier, der har været blodrøde.

Det vurderer Danske Banks senior investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, om den giftige nedtur, som vi har set, blandt amerikanske teknologiaktier. For ham at se er kursfaldene for voldsomme. 

»Amerikanske aktier kan rebounde, og jeg ville købe op i aktier inden for kunstig intelligens og i amerikanske investeringsbanker,« udtaler han.

Læs også: Strateger forudser vending i markedet

Konsekvensen vil være en rotation i markedet, der vil ramme europæiske aktier, der kortvarigt vil falde tilbage, forklarer han. Men det er en opkøbsmulighed.

»Når det sker, ville jeg købe op i europæiske forsvarsaktier, industriaktier og finansaktier,« udtaler Lars Skovgaard Andersen.

Danske Bank er ikke den eneste, der forventer et comeback blandt amerikanske tech-aktier. Det samme mener Mike Wilson, chefstrateg hos storbanken Morgan Stanley, skriver Bloomberg News. En af forklaringerne er, at en svagere dollar kan styrke indtjeningen blandt amerikanske selskaber, mens lavere renter kan styrke økonomien.

Læs også: En dårlig forretning: Alligevel sætter danskere bevidst lønnen forkert for at få egne penge tilbage i skat

Læs også: Trump skaber dilemma for centralbank: Nu skruer investorerne op for blusset