Strateg: Man skal ikke undervurdere hvor stærk Wegovy-pillen er


- Man skal tydeligvis ikke underdrive, hvor stærk Wegovy-pillen er.
Sådan lyder det fra morgenstunden fra investeringsstrateg i Artha Scope, Lars Hytting, om den danske medicinalkæmpe Novo Nordisks fedmepille.
Han påpeger også, at Eli Lilly 'har det svært' med sin pille Foundayo.
- Seneste skud på stammen var et bud fra Structure, et studie med stærke data, men også med slemme bivirkninger. Novo skal smede mens jernet er varmt!, lyder det fra Lars Hytting, som tilføjer:
- Danske Banks analytiker bemærkede i går nye jobopslag på LinkedIn, så noget tyder på Novo igen bygger op.
Han bemærker dog også, at Novo-aktien onsdag lukkede i et fald på 1,1 pct.
Aktien er nede med mere end 12 pct. siden årsskiftet.