USA's præsident Trump har sendt chokbølger gennem markedet fredag.
Aktierne risikerer at blive sendt ud i omfattende kursfald, advarer markedstrateg Michael O’Rourke fra børshuset i et interview med Bloomberg News som reaktion på den seneste tids udvikling.
»Nedturen kan udvikle sig til en større korrektion, især hvis handelsvåbenhvilen mellem USA og Kina ryger,« siger han, ifølge swissinfo.
Det sker, efter den Donald Trump på Truth Social har rettet skarpe anklager mod Kina, hvor han hævder, at landet forsøger at »holde verden som gidsel« med trusler om eksportkontrol på sjældne jordarter. Investorer har reageret ved at sælge ud af aktierne.
De tre store amerikanske aktieindeks falder alle. S&P 500 falder 1,7 pct., Nasdaq-indekset, der er proppet med tech-aktier, falder 2,3 pct., mens Dow Jones-indekset, der afspejler udviklingen blandt 30 bredt kendte amerikanske selskaber, falder 1,6 pct.
Trump har varslet massive modsvar, herunder øgede toldsatser, og aflyst et planlagt møde med Kinas præsident Xi Jinping.
Michael O’Rourke fra Jonestrading tilføjer, at markedet er blevet præget af »selvtilfredshed«, hvilket nu gør investorer særligt sårbare over for den her type nyheder.

Stor guide: 57 geniale gaver

