Tesla er måske ikke på radaren hos mange danske investorer længere, men den amerikanske elbilproducent er stadig så børsmæssig stor, at det kan påvirke hele markedet. 

Det påpeger Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen forud for, at Tesla tirsdag offentliggør sine salgstal i det amerikanske formarked.

»Aktien har gjort det fantastisk i september og bidrager til, at amerikanske vækstaktier har klaret sig godt. Derfor håber jeg, at Tesla ikke laver ballade i dag,« siger han.

Selv om Tesla tidligere var en favorit blandt Danske Banks kunder, er aktien nu blot den 30. største udenlandske aktie i kundernes depoter. 

Det skyldes ifølge Lars Skovgaard Andersen blandt andet Elon Musks politiske indblanding, som især har gjort europæiske forbrugere mere skeptiske over for Teslas biler. 

Salget i Europa er faldet markant, samtidig med at kinesiske producenter har oversvømmet markedet med billigere alternativer. Kina producerede ifølge Bloomberg sidste mere end 70 pct. af verdens elbiler.

Alligevel er Tesla-aktien steget 100 pct. siden april-bunden. 

Læs også: Efter kæmpe opkøb: Så meget mener børshus, at Genmab-aktien kan stige

Forklaringen er ifølge Danske Banks strateg blandt andet Musks afstandtagen fra Trump, selskabets satsning på selvkørende taxaer og robotteknologi – samt en kæmpe lønpakke, der binder Musk tættere til Tesla.

»Konkurrencen i USA er også mindre end i Europa, hvor kinesiske biler fylder meget mere. Det hjælper Tesla,« siger han.

På Wall Street venter analytikerne ifølge FactSet i gennemsnit, at Tesla leverer 448.000 biler i tredje kvartal – mod 462.890 køretøjer i samme kvartal sidste år. Storbanken UBS venter, at produktionen i kvartalet lander på 470.000 enheder.

Hvis Tesla overrasker positivt, kan aktien ifølge Lars Skovgaard Andersen teste sin rekordkurs.

Han understreger dog, at Tesla fortsat hører til en sektor præget af høj konkurrence og store omkostninger til den grønne omstilling. Men på grund af aktiens størrelse og betydning for vækstaktier, bør investorer ifølge ham alligevel holde øje med dagens nøgletal:

»Uanset om man kan lide Tesla eller ej, så kan selskabets udvikling understøtte den positive trend i amerikanske vækstaktier – og det kan smitte af på hele markedet.«

Læs også: Efter kæmpe opkøb: Så meget mener børshus, at Genmab-aktien kan stige

Læs også: Amerikansk storbank ser kurspotentiale i Spotify

Millionærklubben

Det er umuligt at vurdere, hvilke forhandlinger der foregår bag scenen af den amerikanske administration, men er de to politiske fløje ikke tæt på at nå hinanden meget snart, står den på nedlukning af det offentlige USA fra onsdag. Millionærklubben undersøger, hvad det i givet fald vil betyde for aktiemarkederne sammen med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og chefstrateg Henrik Drusebjerg fra Quintet Bank i studiet. Hør også, hvor Drusebjerg spejder efter interessante investeringsmuligheder pt., og få Svenssen syn på sidste nye udspil fra Bavarian Nordics bejlere. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktiehaj
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens aktiespil, og selvom tusindevis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det hurtigt tydeligt, hvor svært det er at skabe gode afkast på kort tid.
Men hvad kan man så tage med sig? Kan man overhovedet lære noget af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktiehaj? Til dette eksklusiv-arrangement torsdag den 23. oktober dykker Millionærklubben ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de pågældende aktier, som vinderne kastede sig over. Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet, og få deres bud på vinderaktier i "den virkelige verden".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer