Strateg om blodrøde kursfald: Det er det, vi ser nu


Vi er lige nu vidne til, at investorerne er blevet grebet af frygt.
Det forklarer Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen om de massive kursfald, som vi lige nu er vidne til på det amerikanske aktiemarked.
- Det er et udtryk for frygt. Chip-selskaberne er fanget et rigtig sted. Stemningen i den del af aktiemarkedet var svag i forvejen, og der er ikke nogle nyheder, der kan vende stemningen, udtaler han.
Det hjælper ikke på stemningen, at investorerne er blevet ekstra bekymrede for, at Demokraterne vil begrænse tech-selskaberne, efter Demokraterne onsdag vandt stort i det amerikanske midtvejsvalg.
Men det skaber muligheder, vurderer Danske Bank-strategen.
- Der er nogle af aktierne, der lige nu bliver alt for billige i forhold til, hvor mange penge, som selskaberne tjener. Nogle selskaber ser allerede rigtig billige ud, men derfor kan aktierne sagtens falde endnu mere, udtaler han og tilføjer:
- Man kan godt lave nogle gode køb lige nu, men jeg ville holde mig fra at købe teknologiaktier via en ETF. Jeg ville håndplukke selskaberne.