Udviklingen hos den danske transportmastodont DSV ser bedre ud end ventet på overfladen. Men kradser man i overfladen, falder pynten af.

Sådan lyder den umiddelbare dom fra investeringsstrateg Jacob Pedersen fra Middelfart Sparekasse om regnskabet fra det danske selskab, der er kendt for at fragte varer rundt til lands, til vands og i luften. 

Fragten af gods på vejene har imidlertid udfordret DSV-aktien og det har fået aktiekursen til at bløde i flere måneder. Det har derfor været spændende at se, hvorvidt DSV har formået at løse problemer og samtidig levere på de løfter, som selskabet har stillet aktionærerne i udsigt.

»Det ser bedre ud end ventet på overfladen, men ejendomssalget pynter. Renser man for gevinsterne på 300 millioner kroner, leverer DSV præcis, hvad markedet havde regnet med – med en positiv afvigelse i kontraktlogistik,« forklarer Jacob Pedersen.

Læs også: Skuffende tal fra batterigigant udløser kursdyk: Analytikere frygter for hele sektoren

Driften er i Jacob Pedersens optik på vej tilbage på sporet mod udgangen af kvartalet. Nu skal de tabte kunder vindes tilbage. Udfordringen er, at det typisk tager længere tid end at rette driften op. 

Han hæfter sig også ved, at DSV endnu ikke kan høste frugterne af selskabets gigantiske opkøb af tyske DB Schenker. Opkøbet forventes at udløse stordriftsfordele på 9 mia. kr. Det er stadig forventningen, men det bliver først i 2027.

DSV har dog annonceret, at man vil lancere et aktietilbagekøbsprogram. Det er en børsmanøvre, hvor selskabet køber egne aktier i markedet. Det holder alt andet lige hånden under aktiekursen.

»Et nyt aktietilbagekøb på 1,5 milliarder kroner signalerer, at den tunge del af Schenker-integrationen er ved at være overstået,« lyder det fra strategen, der tilføjer:

»Aktietilbagekøbet er beskedent i størrelse, men stort i signalværdi.«

Gælden falder og integrationen er snart på plads, vurderer Jacob Pedersen. 2027 kan for ham at se blive året, hvor synergierne for alvor slår igennem på bundlinjen.

Læs også: Stærkt tredje kvartal sender Ringkjøbing Landbobank mod årsresultat på 2,5 mia. kr.

Læs også: Nye fedmedata preller af: Novo Nordisk oppe mod skeptiske investorer

Morgennyheder

Hver morgen opdaterer Euroinvestors finansjournalister dig på de vigtigste historier om dine aktier og i øvrigt om alt det, der påvirker økonomien - især din egen. Vært: Adam Geil

Millionærklubben Eksklusiv: Danmarks største aktietalent
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer
De sidste mange uger har det været muligt at spille med i Millionærklubbens Aktiespil, og selvom tusindvis af danskere har kastet sig helhjertet ind i kampen, blev det for mange også tydeligt, at det kan være særdeles vanskeligt at skabe gode afkast på kort tid.
Så hvad kan man lære af at konkurrere om titlen som Danmarks største aktietalent? Millionærklubben dykker ned i konkurrencen, ser på udvalgte porteføljer i spillet og debatterer, om der er grund til fortsat at satse på de aktier, som vinderne kastede sig over.
Hør også klubbens faste hold dele ud af de erfaringer, de selv fik i aktiespillet og få deres bud på vinderaktier i “den virkelige verden”.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen og Tudborg
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
Michelle Nørgaard, aktiestrateg og partner hos Lumina Ejendomme
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.