Novo-aktien er den mest populære aktie blandt de danske privatinvestorer, der gennem de seneste års markant kursnedtur har købt op med arme og ben.

Derfor bliver mandagens kapitalmarkedsdag også en vigtig test af investorernes tillid til selskabet.

Sådan lyder det fra Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen i en kommentar.

- Kapitalmarkedsdagen er ikke kun en test af Novos strategi, men også af investorernes tillid til selskabet, skriver han i en kommentar.

Han vil mandag især holde øje med følgende ting:

  • Hvordan ledelsen beskriver væksten efter semaglutides patentudløb i starten af næste årti

  • Hvilken rolle næste generation af behandlinger skal spille,

  • Hvor hurtigt fedmepillen kan udrulles globalt, samt hvordan Novo vil navigere i et marked med hårdere konkurrence end tidligere.

- Derudover vil investorerne vil søge tegn på, at forskningsporteføljen fortsat kan skabe vækst efter flere tilbageslag de seneste år, skriver Lars Skovgaard Andersen i en kommentar.

- For mig bliver den mest interessante historie derfor ikke nødvendigvis, om Novo kan præsentere endnu et lovende produkt. Det bliver, om ledelsen kan skabe større klarhed om, hvordan selskabet skal vokse i årene efter Wegovy og Ozempic, og om den fortælling er stærk nok til at genvinde tilliden hos de investorer, der har været fraværende i aktien gennem en længere periode, tilføjer han.

Millionærklubben

Med centralbankmøder bag os ser investorerne ud til igen at være på afkastjagt i aktiemarkedet, men hvor sætter de ind? Millionærklubben ser på mulighederne fredag morgen og svarer på spørgsmå fra lytterne med aktiechef Michael Friis Jørgensen og teknisk analytiker Lars Persson i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel