Det har været en begivenhedsriguge med både en fredsaftale mellem USA og Iran og den nye Fed-formand, Kevin Warshs, første rentemøde.

Sidstnævnte begivenhed fik investorerne til at trække følehornene en anelse tilbage, da Warsh lagde op til, at rentekurven i USA ikke er nedadgående på kort sigt, men snarere opadgående.

-Allerede dagen efter syntes investorerne dog igen at fokusere på de geopolitiske fremskridt, og aktierne rettede sig. I den kommende uge retter blikket sig mod nye nøgletal, herunder erhvervstillidsindikatorer og amerikansk inflation, lyder det i en kommentar fra Natalia Setlak, der er chefanalytiker i AL Sydbank.

Hun peger på, at flere faktorer peger i en positiv retning på aktiemarkedet, hvor de globale aktier - målt i danske kroner - er steget over 14 pct. i år.:

- Ser man på aktiemarkedet som helhed, så kan den forventede genåbning af Hormuz-strædet mindske inflationsbekymringerne hos investorerne og give aktierne endnu mere medvind i anden halvdel af året.

Dog bør investorerne være selektive i, hvor i AI-værdikæden de placerer sig, mener hun. Selv ser AL Sydbank størst potentiale i infrastrukturen bag kunstig intelligens.

- Herunder halvledere, elnet, køling og sjældne metaller, hvor allesammen drager fordel af de massive AI investeringer, lyder det fra Natalia Setlak, som beskriver det som 'afgørende' at indtjeningsvæksten forbliver tårnhøj og at massive investeringer i AI fortsat støtter væksten i økonomien og aktiemarkedet.