De fleste investorer frygter september som pesten – og historisk set med god grund. Det er den eneste måned i kalenderen, der i snit sender aktiemarkederne i rødt. 

Men midt i panikken og de dystre overskrifter overser markedet en usædvanlig chance, som udspiller sig lige under overfladen. For mens flertallet flygter i hi, forbereder børsen sig i stilhed på årets største optur. Sådan lyder det fra Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Baggrundtæppet er, at det store toneangivende S&P 500-indeks siden 2000 i snit har leveret et afkast på -1,1 pct. i september. Dermed står september som den eneste måned i kalenderen, der i snit slutter med et negativt afkast.

»Investorernes frygt er derfor ikke opstået ud af ingenting,« påpeger han.

Årsagerne er velkendte. De amerikanske fonde nærmer sig afslutningen på deres regnskabsår, de professionelle aktører er tilbage fra ferie for at justere deres porteføljer, og september er typisk spækket med politiske begivenheder og afgørende rentemøder, der kan skabe uro på markederne.

I løbet af det seneste årti har september i gennemsnit budt på et minus på ca. 1,4 pct., men udviklingen dækker over store variationer. 

I september 2022 dykkede S&P 500-indekset næsten 10 pct. som følge af inflationsbekymringer og den amerikanske centralbanks markante rentestigninger. Måneden var ligeledes udfordrende i både 2021 og 2023, hvor markedet faldt i omegnen af 5 pct., bemærker man hos Danske Bank.

Til gengæld gik markedet frem med 2,1 pct. i september 2024 og hele 4,4 pct. i september 2025. Begge år var ifølge strategen et tydeligt bevis på, at solid økonomisk vækst, stærke forventninger til selskabernes indtjening og aftagende rentefrygt trumfer historiske sæsonmønstre.

»Det understreger en vigtig pointe: Historiske mønstre fortæller noget om investorernes adfærd, men meget lidt om den konkrete udvikling i et givent år. Måske endnu mere interessant er, hvad der typisk sker bagefter,« understreger Danske Bank-strategen.

Hvor september har et ry som aktiemarkedets helt store udfordring, fungerer oktober hyppigt som et vendepunkt. I løbet af det seneste årti har oktober i snit resulteret i et plus på omkring 0,5 pct., hvor måneden har vist positive takter i seks ud af ti tilfælde.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at nogle af de stærkeste oktober-måneder er kommet umiddelbart efter svage septemberperioder,« forklarer han.

Da S&P 500 faldt med 4,8 pct. i september 2021, svarede indekset igen med en stigning på hele 5,8 pct. måneden efter. Ligeledes blev et dyk på mod 10 pct. i september 2022 afløst af et plus på 5,4 pct. i oktober.

Det udfordrer den udbredte opfattelse af, at efteråret generelt er en vanskelig periode for aktiemarkedet.

Oktober fungerer reelt som en overgang til den mest indbringende periode på børserne. November indtager førerpositionen som den stærkeste måned siden 2000 med et snitafkast på 2,3 pct., ligesom december typisk også slutter i grønt.

»Paradokset er derfor, at investorer ofte fokuserer intenst på september-risikoen, mens de overser, at samme sæsonmønster historisk peger mod et stærkere fjerde kvartal.«

Som investor i 2026 handler det derfor ikke blot om, hvorvidt september bringer fald. Det helt centrale spørgsmål er, om de aktuelle markedskræfter har vægt nok til at trumfe det historiske sæsonmønster.

Økonomien udviser fortsat slidstyrke, selskabernes indtjening klarer sig bedre end frygtet, og AI-investeringerne forplanter sig nu fra chips til software og øvrige dele af tech-sektoren. Sideløbende er renteniveauet, centralbankernes udmeldinger og investorernes placeringer stadig de primære drivkræfter på markedet.

»Måske er den vigtigste læring derfor, at september ikke nødvendigvis er måneden, man skal frygte mest. Den er måneden, der tester investorernes tålmodighed, lige før den historisk stærkeste del af året begynder,« påpeger Lars Skovgaard Andersen.