Du kan godt begynde at indstille dig på store kursudsving på aktiemarkedet den kommende tid.
Det er meldingen fra en række strateger, hvilket man blandt andet kan læse hos Finans og Bloomberg News.
Udtalelserne kommer i forbindelse med indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident mandag aften.
Advarslen kommer blandt andet fra Chetan Seth, der er strateg hos Nomura Holdings Inc., ifølge Bloomberg News:
»Vi mener, at investorer bør forberede sig på perioder med volatilitet og skiftende markedstendenser drevet af nyheder, markedsrygter og opslag på sociale medier.«
Læs også: Trumps egen kryptovaluta er på få dage blevet knap 75 milliarder kroner værd
Disse kursudsving kommer især til at ramme de asiatiske aktier, eftersom Trump tidligere gentagende gange har truet med særlige toldsatser på kinesiske varer.
»Vores vurdering er, at en stabilisering af asiatiske aktier sandsynligvis først vil finde sted, når truslen om toldsatser er lagt bag os, og vi mener klart, at vi endnu ikke er dér.«
Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners påpeger overfor Finans, at andre faktorer også har sat svingninger i markedet det seneste halve år, hvilket kan komme til at fortsætte.
»Finansmarkederne har startet året volatilt. Så ud over indsættelsen af Trump har vi makroøkonomisk usikkerhed. Derfor tror jeg, at vi vil se mere aktievolatilitet i første halvår af 2025,« siger chefstrategen til Finans.
Hos Danske Bank anbefaler banken sine kunder at fokusere på fundamentalerne og ignorere kortsigtet 'Trump-støj,' lyder det fra Frank Øland, der er chefstrateg i Danske Bank, i en analyse før Trumps indsættelse.
Læs også: Er din portefølje klar til at Trump? Her ser strategen aktier med potentiale
Læs også: Storbank siger farvel til Biden: Aktiemarkedet har givet 'utroligt' afkast
