Den amerikanske streamingkæmpe Netflix køber en del af Warner Bros. Discovery forretning i en handel, hvor prisen lyder på 27,75 dollar pr. aktie.

Det fremgår af en børsmeddelelse fredag.

Warner Bros. Discovery ejer en stribe medier heriblandt streamingtjenesten HBO Max.

Netop HBO Max indgår i handlen. Netflix køber nemlig Warner Bros. og alle selskabets film og tv-rettigheder.

Den anden del af Warner Bros. Discovery, Discovery Global, vil blive et nyt børsnoteret selskab, som forventes at ramme børsen i tredje kvartal af 2026.

Hvis man dykker ned i detaljerne i aftalen mellem Warner Bros. Discovery og Netflix, så vil hver aktionær i Warner Bros. Discovery modtage 23,25 dollar i kontanter og 4,5 dollar i Netflix-aktier, for hver aktie en Warner Bros. Discovery-aktionær har.

Det værdisætter Warner Bros. Discovery til 82,7 mia. dollar, hvilket svarer 530 mia. kr.

Dagens køb af Warner Bros. Discovery vil skabe mere værdi for aktionærerne, skriver Netflix i selskabsmeddelelsen.

Streamingkæmpen forventer, at man vil kunne få og holde på flere brugere, hvilket vil fører til en højere omsætning og driftsindtjening.

Samtidig forventer Netflix at besparelser i omkostningerne for mellem 2 og 3 mia. dollar årligt, når transaktionen har været implementeret i tre år.

Handlen forventes også at skabe en bedre indtjening pr. aktie efter to år.

Netflix-aktien falder med 4 pct. i formarkedet, mens aktien i Warner Bros. Discovery stiger med 4 pct.

Læs også: Aktien kaldes 'en investors drøm': Tror den kan stige over 400 pct.

Læs også: Strateg fremhæver vild udvikling hos danske kæmper: »Det havde de færreste, nok INGEN, nogensinde forestillet sig«

Millionærklubben

Højt at flyve, dybt at falde, men når det kommer til aktiemarkedet, ved ingen som bekendt med sikkerhed, hvor længe flyveturen varer, og om der overhovedet er mere luft til at bringe fartøjet endnu højere op. Millionærklubben ser på dagens åbningsniveauer og debatterer, om opturen synger på sidste vers eller stadig er fuld af liv. I studiet svarer HC Andersen Capitals aktiechef, Michael Friis Jørgensen, og Svenssen & Tudborgs chefanalytiker, Lau Svenssen, desuden på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel