Sur start på juni: Danske aktier sendt i rødt


Første handelsdag i juni blev en sur en af slagsen for de danske aktier.
Det ledende indeks herhjemme, C25, endte nemlig i et fald på 1,2 pct.
Værst gik det ud over Rockwool-aktien, der mistede pusten med 4,2 pct.
Også Zealand Pharma-aktien endte i et kedeligt fald på 3,5 pct.
Den franske storbank BNP Paribas har ellers mandag løftet sit kursmål på netop Zealand Pharma-aktien til 350 kr. fra tidligere 275 kr.
Ved børsluk mandag skal man af med 313,60 kr. for at få fingrene i en enkelt Zealand Pharma-aktie.
Omvendt blev Mærsk-aktierne sendt op, og B-aktien lukkede mandag 3,7 pct. højere, mens A-aktien lukkede i en stigning på 3,2 pct.
Den sure stemning på aktiemarkedet herhjemme blev forværret, efter der kom meldinger om, at Iran stopper forhandlingerne med USA og vil blokere for Hormuz-strædet.
Blandt andet CNBC beretter - på baggrund af det iranske statsmedie Tasnim - at Teheran vil lukke Hormuz-strædet som gengældelse for våbenhvileovertrædelserne.
Hvordan de øvrige C25-aktier klarede sig, kan du blive klogere på her.
Læs også: Hedgefonde i historisk angreb: Satser alt på kursfald i denne sektor
Læs også: Investeringsbank ser massivt potentiale i aktien - tror den kan stige 67 pct.