Svær første handelsdag: Shein i kursnedtur


Tirsdag er første handelsdag for den omdiskuterede modegigant Shein på børsen i Hong Kong. Og indtil videre har det været en svær omgang.
Det skriver Bloomberg News.
Shein-aktierne blev noteret til en introduktionsprisen på 48,56 Hong Kong-dollar, men efter kort tid blev aktien sendt ned med 10 pct. Siden da har aktien dog rettet sig en smule.
Den skuffende handelsdebut kommer efter en årelang proces for at få børsnoteret Shein. I denne periode er prisfastsættelsen af selskabet faldet markant og endte med at blive børsnoteret til en brøkdel af dets tidligere værdi. Det har været med til at få investorerne til at tvivle på selskabets værdi, skriver mediet.
Oprindeligt var planen egentlig, at Shein skulle børsnoteret i London eller New York, hvilket ikke lykkedes grundet regulering, skriver Yahoo Finance.
Børsnoteringen af Shein er derudover en test af investorernes lyst til at smide sine penge i store internetforhandlere. Det er en branche, der har haft det svært på det seneste på grund af modvind fra inflation, handelsforstyrrelser og tilbageholdende forbrugere på nøglemarkeder som Kina.
Shein er en kinesisk online fast-fashion virksomhed. Produkterne er kendt for at være særligt billige, mens produktionen har mødt stærk kritik for sin miljøpåvirkning og sine arbejdsforhold.