Skidt, slemt og forfærdeligt.
Det er nok den bedste beskrivelse af regnskaberne fra Volkswagen, Mercedes-Benz og BMW, som alle fremlagde tal i sidste uge.
Det skriver Berlingske.
De mindre gode regnskaber kommer ovenpå nogle i forvejen svære år for bilselskaberne. Selskaberne kæmper med høje produktionsomkostninger, en udfordrende omstilling til el fra fossile brændstoffer og kinesiske konkurrenter.
Det sidste blev især understreget i de friske regnskaber. Her blev den svære konkurrencemæssige situation i Kina peget på som en af hovedårsagerne til det globale fald i leverancer.
De svære tider har også ramt aktiekurserne. Siden april er aktierne i Mercedes-Benz, BMW og Volkswagen faldet med henholdsvis 22, 32 og 34 pct., hvilket bringer aktierne tilbage til samme niveau som for et årti siden.

Novo Nordisk sænker forventningerne

Vestas vil forkæle aktiekursen

Genialt: Det her kort skal du have


Nyt boliglån kan være på vej


















