Det svenske selskab Clas Ohlson får en hård medfart på børsen i onsdagens børshandel.

Clas Ohlson-aktien falder 8 pct. ved middagstid, men var tidligere på dagen nede med hele 11 pct.

Det sker efter, at selskabet har sendt et friskt regnskab på gaden, samt opdateret sine finansielle forventninger i forbindelse med en kapitalmarkedsdag.

Her sigter man efter en organisk vækst på 5 pct. og en driftsmargin på 12 pct. de kommende tre år.

De nye forventninger er ifølge analytiker hos DNB Carnegie Niklas Ekman 'konservative' og resultaterne i selskabets 4. kvartal er ligeledes en smule under det ventede, skriver Bloomberg.

Analytikeren havde ligeledes set frem til mere positive udmeldinger fra ledelsen, end det der blev leveret.

Et lyspunkt i udmeldingerne er dog udbyttet for året som lander på 14 svenske kr. mod de forventede 9,6 kr. per aktie.

Clas Ohlson-aktien er steget med 20 pct. i år indtil videre og 32 pct. de seneste tolv måneder.

Millionærklubben

Der er gang i både gynger og karruseller på de globale aktiemarkeder, og udsving på 10, 20 eller ligefrem 30% er ikke længere særsyn. Men hvad er det egentlig der sker? Millionærklubben ser på markedets volatilitet og debatterer sammen med manager Mikkel Eliasen fra CMP og aktiechef Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital, hvordan du - måske - man bruge den til din fordel. Vært: Bodil Johanne Gantzel