Selvom regnskabssæsonen ikke helt er kommet op i omdrejninger herhjemme i Danmark endnu, så er der ved at være godt gang i den i Sverige.
Her til morgen er telekommunikationsvirksomheden Ericsson kommet med regnskab for andet kvartal.
Regnskabet landede bedre end ventet, selvom udviklingen i netværksenheden lå en smule under konsensusforventningerne.
Investorerne tager imod regnskabet ved at sende Ericsson-aktien ned med 3,6 pct. tirsdag formiddag.
»Selskabet fejler på omsætningen,« lød det fra Lars Persson i tirsdagens afsnit af Millionærklubben.
Podcast
Verden i kaos men aktiemarkedet sprudler
Der er blevet råbt vagt i gevær adskillige gange fra det globale, økonomiske kommentatorkorps, men set med investorbriller på, går det så egentlig ikke meget godt?
Millionærklubben tjekker tilstanden i særligt verdens største økonomi, USA, og ser på potentielle investeringsmuligheder sammen med økonom Frank Hvid fra Earlybird Research & Education.
I studiet har teknisk analytiker Lars Persson fingeren på pulsen bl.a. ift. dagens aktuelle regnskab fra Ericsson og gårsdagens nedjustering fra Volvo Cars.
Vært: Bodil Johanne Gantzel