Henter kommentarer

| Opdateret

Svensk storbank: Ørsted-aktien kan stige 295 kr.


Den svenske storbank SEB ser stort kurspotentiale i Ørsted-aktien.

Finanshuset har set nærmere på den danske energikæmpe, efter selskabet onsdag har lagt friske regnskabstal frem.

Finanshuset vurderer, at aktiekursen kan stige med næsten 34 pct., og påpeger, at det er et godt tidspunkt at købe Ørsted-aktien, ifølge Bloomberg News.

Kursmålet, som er det SEB tror, at energiaktien vil stige til i løbet af de næste 12 måneder, er blevet hævet 17,5 pct. til 1170 kr. Til sammenligning koster en aktie i Ørsted nu cirka 875 kr.

Læs også: Frygter markant ændring på aktiemarkedet - disse aktier kan blive ramt

I forhold til SEB's udmelding indikerer det et kurspotentiale på hele 34 pct. SEB tror med andre ord på, at energiaktien kan stige 295 kr.

Udmeldingen skal ses i lyset af, at Ørsted-aktien indtil videre har haft et særdeles udfordrende 2021. Mens aktien i den danske energikæmpe var en af de mest populære i 2020, så er det den aktie, der har klaret sig næstdårligst i gruppen af de største og mest handlede danske aktier - C25-aktierne - i år.

Ørsted-aktien har tabt hele 29,7 pct. siden årets begyndelse. Ørsteds nedtur er kun marginalt overgået af nedturen for medicoaktien Ambu, der er faldet 29,8 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Det var den mest shortede danske aktie i oktober

Læs også: Ser kurspotentiale på 40 pct. i dansk aktie