Der er fremgang at spore hos det svenske våbenselskab Saab, der i et nyt regnskab for tredje kvartal overgår analytikernes forventninger.
I regnskabet, som er offentliggjort tirsdag morgen lander Saab en omsætning på 13,54 mia. svenske kr., hvilket var en lille spids over analytikernes forventninger.
Kigger man på resultatet før skat, lander det på 1,24 mia. svenske kr. mod analytikernes forventninger om 1,11 mia. svenske kr.
Bundlinjen i 3. kvartal lander på 966 mio. svenske kr., hvor analytikerne havde forventet 851 mio. svenske kr. og hvor det i samme periode sidste år var på 652 mio. svenske kr.
Ordreindgangen i kvartalet overgår også analytikernes forventninger og lander på 21,1 mia. svenske kr. mod forventninger om ordrer for 18 mia. svenske kr.
»Vi ser fortsat stigende efterspørgsel, i takt med at europæiske nationer har behov for at genopbygge deres forsvarslagre, hvilket vil kræve langsigtede indsatser. Dette afspejles i vores stærke ordreindgang i tredje kvartal. Vi vokser for at imødekomme denne stigende efterspørgsel, for eksempel ved at investere i kapacitet, automatisere vores produktion og bygge nye anlæg. Samtidig leverer vi stærk vækst og forbedrer vores lønsomhed,« udtaler Micael Johansson, der er adm. direktør hos Saab.
Saab-aktien er steget med 44 pct. i år indtil videre.
Opdateres...
Læs også: Snart åbner forskudsopgørelsen: Her er datoen
Læs også: Shorternes angreb på stort dansk selskab når nye højder: 'Det er en meget billig aktie'
