Siden gassen begyndte at sive ud af Nord Stream 1 og 2 har spekulationerne gået på, om der var tale om målrettet sabotage.
Og mistanken om grov sabotage er nu bestyrket, oplyser den svenske anklagemyndighed ifølge SVT.
Svenske myndigheder mener, at der således at kunne sætte to streger under, at der har været sprængninger i området.
»Vi kan konstatere, at der har været detonationer ved Nord Stream 1 og 2 i den svenske økonomiske zone, som har forårsaget omfattende skader på gasledningerne,« siger den svenske kammeranklager Mats Ljungqvist til SVT.
Gerningsstedet skal nu undersøges yderligere, og der er tavshedspligt forud for retssagen, fordi sagen er »meget følsom«.
»Det er en alvorlig hændelse, og det er et styrkebudskab, at de involverede myndigheder løser deres respektive opgaver bedst muligt,« siger Mats Ljungqvist.
Gassen begyndte at sive ud af gasrørledningerne mandag i den forgangne uge, og der er konstateret i alt fire huller. To på hver Nord Stream-ledning.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, var hurtig til at stille sig frem på et pressemøde tirsdag i sidste uge og betone, at der lå »målrettede handlinger« bag lækkene.
Angiveligt er der tale om så store huller, at det ikke kan være sket ved et uheld, ligesom der har været rystelser i området før lækkene opstod, lød det på pressemødet.
Læs også: Statsministeren: En bevidst handling bag gaslækager
Læs også: Fortryder at han ikke solgte: 'Aktien er virkelig blevet mishandlet'

