Henter kommentarer

Svitzer er et skridt tættere på afnotering

Foto: Sina Schuldt/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

A.P. Møller - Mærsk Holding er tæt på at sikre afnoteringen af Svitzer.

Det fremgår af en børsmeddelelse torsdag fra Svitzer.

APMH har sikret sig 93,4 pct. af aktierne i Svitzer. Det endelige resultat ventes at komme fredag.

Det var tilbage i starten af april, at A.P. Møller Holding A/S gennem datterselskabet APMH Invest, fremsatte et købstilbud på slæbebådsrederiet Svitzer.

APMH ejer i forvejen 47 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Svitzer.

Årsagen til købstilbuddet er, at man ikke mener, børsnoteringen har medført den forventede investorinteresse.

»APMHI mener ikke, at børsnoteringen har medført den forventede investorinteresse, og vurderer, at en afnotering og privat ejerskab bedre vil understøtte Svitzers fortsatte vækst,« stod der i en børsmeddelelse, da købstilbuddet blev fremsat.

Afnoteringen mødte kritik fra den garvede investor Lars Persson, der foruden at være porteføljeforvalter i Millionærklubben også er teknisk analytiker hos Aktierådet.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at et nyt stort, spændende selskab går fra børsen. Først tænker man øv, og at det er amatøragtigt. Bagefter tænker jeg, om det er fordi de ved, at der vil komme nogen og købe den af børsen, fordi kursen er faldet,« lød det fra Lars Persson.

Læs mere om det her.

Millionærklubben Eksklusiv: Verdenshandlen skælver - kan de globale forsyningskæder holde?
Efter indsættelsen af en ny, amerikansk administration tidligere på året, synes intet helt at være, som det plejer. Heller ikke i transportsektoren, hvor det finmaskede net af globale forsyningskæder i den grad udfordres og knap nok er til at kende. Men hvad betyder det igangværende opbrud for shipping- og logistikselskaberne kloden rundt, og hvilke vidtgrenede følgeeffekter får det, når det ikke længere er så simpelt for verdens virksomheder at flytte varer fra A til B?
Alt det og meget mere undersøger Millionærklubben den 21. maj ved dette Eksklusiv-arrangement, der naturligvis også kommer omkring relevante investeringsmuligheder set i lyset af de – måske – helt nye tider.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Peter Sand, chefanalytiker hos Xeneta,
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker hos Sydbank.
I løbet af aftenen byder vi også på et glas vin, øl eller sodavand og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer