Henter kommentarer

Sydbank: Det kan forklare Bidens nye told-satser over for Kina


Præsident Joe Biden har som forventet annonceret en betydelig stigning i tolden på en række kinesiske varer. 

Det bemærker Sydbank i en kommentar onsdag. 

Trækket, der kommer forud for præsidentvalgkampen, anses ifølge banken for at være en markant politisk udmelding med fokus på at vise styrke over for Kina, et område hvor Biden håber at tiltrække både demokratiske og republikanske vælgere.

Læs også: Børshus ser stort potentiale i dansk aktie

Blandt de mest bemærkelsesværdige stigninger er tolden på kinesiske elbiler, som stiger fra 25 pct. til hele 100 pct.. Derudover hæves tolden på solceller, batterier og halvledere fra Kina også markant. 

Samlet set vurderes det, at tolden hæves på import til en samlet årlig værdi af 18 milliarder dollars. Beløbet svarer til cirka 4 pct. af USA's samlede vareimport fra Kina.

Bidens beslutning om at hæve tolden ses i vid udstrækning som et politisk signal. Den tidligere præsident Donald Trump er kendt for sin hårde linje over for Kina, et standpunkt som har bred opbakning på tværs af politiske skel. 

Ved at hæve tolden på kinesiske varer positionerer Biden sig som en leder, der er villig til at tage hårde midler i brug for at beskytte amerikanske interesser, lyder ræsonnementet.

Toldforhøjelsen kan få konsekvenser for den globale handelsbalance. Lande som Mexico og Vietnam kan blive store vindere, da kinesiske producenter sandsynligvis vil intensivere deres investeringer i disse lande for at undgå de høje amerikanske toldsatser. 

Kinas strategi vil sandsynligvis omfatte øget produktion af elbiler og andre berørte varer uden for landets grænser. Også i EU truer man med lignende toldforhøjelser på kinesiske elbiler. 

Læs også: Risiko for kursfald: Ugens vigtigste begivenhed kan udløse markante udsving på markedet

Læs også: Dansk medicinalselskab rammer over forventningerne