A.P. Møller-Mærsks opjustering kommer ikke som nogen overraskelse, og derfor går aktien ikke i plus torsdag eftermiddag.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen.

- Opjusteringen kommer ikke bag på investorerne, der ugentligt har kunne følge de stigende fragtpriser, siger senioranalytikeren til MarketWire.

De høje fragtrater har sat rekord uge efter uge og ser kun ud til at fortsætte. Både Mærsk og konkurrenterne har meldt ud, at markedet ikke ser ud til at blive normaliseret før tidligst i 2022.

Netop det aktuelt gunstige shippingmarked gør, at opjusteringen ikke kommer bag på de fleste. Men størrelsen overrasker dog alligevel lidt, vurderer Mikkel Emil Jensen.

- Selvom opjusteringen var forventet, må vi erkende, at estimaterne for aktien blev sat for lavt.

Mærsk opjusterer sine forventninger til 2021 og venter nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger på 22-23 mia. dollar mod tidligere ventet 18-19,5 mia. dollar.

Mærsk B-aktien lukker i et fald på 0,4 pct., men lå tidligere i minus 1,5 pct.

Læs ogs: Tysk storbank er vild med A.P. Møller

Læs også: Mærsk opjusterer forventningerne til 2021

.\˙ MarketWire