Henter kommentarer

Sydbank om stort dansk selskab: Opjustering kan være på vej


Der kan være en opjustering på vej fra Bavarian Nordic.

Det vurderer Sydbank, efter at vaccineselskabet præsenterede sit regnskab for første kvartal tirsdag morgen.

»Vi fastholder 'Køb' på bavarian-aktien. Bavarian leverer en indtjeningsmæssig god indledning på 2023. Nye ordrer på koppe/mpox-vaccinen og en fortsat stærk udvikling for rejsvaccine-forretningen kan lede til en opjustering,« lyder det i en analyse fra bankens senioranalytiker Søren Løntoft, der også holder fast i bankens købsanbefaling på Bavarian-aktien.

Læs også: Aktiechef advarer mod populær aktie: Stor risiko for, at den bliver værdiløs

Bavarian lander en omsætning på 1.252 mio. kr. i første kvartal, hvilket er væsentligt højere end samme kvartal sidste år, men lavere end analytikernes forventninger. Til gengæld lander resultatet af den primære drift før afskrivninger (EBITDA) på 481 mio. kr., hvilket var bedre end markedets forventninger.

Det får Bavarian til at fastholde forventningerne til årets resultat, der lyder på 6.000 millioner kroneromsætning og cirka 2.200 mio. kr. i EBITDA. Det ser man hos Sydbank som en »minimumsprognose«:

»Vi gentager, at 2023-prognosen i vores optik er en minimusprognose, der 'kun' indregner allerede bekræftede ordrer på koppe/mpox-vacciner i 2023. Vi bemærker endvidere, at prognosen ikke indregner effekterne af vaccineopkøbene af Emergent BioSolutions. Endelig hæfter vi os ved, at Bavarian gentager, at data fra fase III-studierne RSV-vaccinen og covid-19 vaccinen ABNCoV2 forventes medio 2023,« skriver Sydbank i analysen.

Bavarian Nordic-aktien steg med et par procent ved markedsåbning, efter at regnskabet blev præsenteret tirsdag.

Læs også: Se listen: Disse folketingspolitikere investerer – her er aktierne, de har købt

Læs også: Dansk topchef: Vi har jo ikke trykket på en panikknap