Når topchef i Sydbank, Karen Frøsig, til april næste år går på pension og erstattes af Mark Luscombe, kan det på længere sigt bane vej for en storfusion i den danske banksektor. Nemlig mellem banken i Aabenraa og Spar Nord i Aalborg.
I første omgang er det nok ikke ligefor, skriver Finans mandag, fordi Mark Luscombe formentlig har sikret sig, at han ikke som det første skal gøre sig selv arbejdsløs.
Læs også: Sydbank ser dyr prisfastsættelse: 'Aktieinvestorerne slider med at forstå budskabet'
Finans har tidligere beskrevet, at de to banker tilbage i 2019 holdt møder på topplan om en sammenlægning. Dengang blev det dog ikke til noget.
Ideen om en sammenlægning mellem Sydbank, som sidenhen er blevet meget mere profitabel, og Spar Nord, vurderes dog stadig som god for aktionærerne.
Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan stige
»Det er hver især to gode banker, som kunne få noget godt ud af at gå sammen. Det er dog også interessant at følge Nykredit, som lurer i kulissen og gerne vil hjælpe til med penge, hvis det bliver nødvendigt,« siger Lars Krull, som er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Finans.
Lars Krull peger på, at netop Karen Frøsig kan have været forhindringen for en fusion tidligere, da hun har været fortaler for Sydbanks selvstændighed.
Læs også: Over 10 mia. kr. venter på at kunne blive udbetalt til boligejerne: ‘Der bliver fest i provinsen’
Læs også: Danske Bank advarer: Nogle aktier er steget for kraftigt
.\˙ MarketWire