Det danske tankrederi Torm forventer at tjene mere end ventet som følge af stærke markeder i 2026.

Således regner Torm nu med et driftsresultat (EBITDA) på mellem 1,3-1,5 mia. dollar - svarende til mellem 8,6 og 10 mia. kr.

Tidligere lød forventningen på mellem 1-1,2 mia. dollar.

- Ekstraordinær markedsstyrke og stærk eksekvering har fået os til at hæve vores forventninger til året til nye rekordniveauer. Vores skalerbarhed og fleksibilitet understøtter vores historik med markedsledende resultater, udtaler Jacob Meldgaard, administrerende direktør i Torm.

Tager man udgangspunkt i midtpunktet af forventningsintervallet, vil 2026 blive den bedste år for Torm i mange år. Selv i årene omkring covid og invasionen af Ukraine leverede selskabet ikke så højt et EBITDA, som det der nu ventes i 2026.

I 2023 og 2024 leverede Torm således et EBITDA på omkring 850 mio. dollar, hvor man nu i 2026 venter et EBITDA på 1.400 mio. dollar.

Torm-aktien stiger med knap 4 pct. umiddelbart efter meddelelsen.

Millionærklubben

Herhjemme er mange på efterårsferie, men i det store udland skydes regnskabssæsonen endelig i gang med tal bl.a. fra verdens største investeringsbanker. Millionærklubben tjekker ind og debatterer, om vi kan bruge tallene til noget som danske investorer sammen med investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet. Med fra Saxo Bank er også råvarestrateg Ole Hansen om olieprisudviklingen og de mere eller mindre usikre aftaler, som USAs administration mener at have faciliteret. I studiet er aktiechef Michael Friis Jørgensen klar til at åbne en ny uge på aktiemarkedet. Vært: Bodil Johanne Gantzel.