Det danske køkkenselskab TCM Group skal have ny finansdirektør.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse her til morgen.
TCM Group udnævner Esben Refsgaard Trier Lund som ny finansdirektør med tiltrædelse senest den 1. november 2026.
- Esben kommer med omfattende erfaring fra CFO stillinger i internationale produktionsvirksomheder, senest fra en rolle som koncern-CFO i Vald. Birn, fremgår det af meddelelsen.
Meldingen kommer kun en lille måned efter, at TCM Group annoncerede en udskiftning af selskabets topchef.
Den nuværende administrerende direktør Torben Paulin fratræder stillingen den 1. august, hvorefter Jens-Peter Poulsen overtager.
Del:
