Det er værd at investere i den amerikanske teknologigigant Advanced Micro Devices, lyder det nu fra en amerikansk storbank.
AMD blev torsdag anerkendt for sit investeringspotentiale, da Bank of America satte AMD på sin prestigefyldte "US 1 List", hvor banken fremhæver de bedste investeringsmuligheder i markedet, bemærker Sydbank.
AMD, der designer og leverer processorer og grafikchips, oplevede ikke desto mindre et fald på 1,9 pct- på børsen torsdag, men betragtes altså af Bank of America som en af de mest attraktive investeringsmuligheder.
Samtidig måtte hotelkæmpen Marriott se sig fjernet fra den samme liste. Aktien faldt 1,2 pct.
Del:
