Techgigants kursmål fastholdes: Her er forklaringen


Techselskabet bag Facebook og Instagram er værd at holde øje med.
Det mener i hvert fald Storbanken Citi, som har tilføjet Meta til bankens positive overvågningsliste de næste 90 dage. Det skriver AL Sydbank i en kommentar.
Det sker, efter Citi har vurderet, at der er kommet bedre transparens med Metas kommende AI-relaterede produkter.
Citis analytiker forventer, at disse produkter vil øge brugerengagement og indtjeningsmulighederne, og på Metas kommende Connect-konference kan der blive fremlagt yderligere detaljer om AI-strategi og produktudvikling.
Meta steg dermed onsdag 0,5 pct., og Citis kursmål lyder fortsat på 800 dollar.
Meta er den seneste måned steget 18,3 pct.