En amerikansk kæmpe står til at blive mange milliarder dollar mere værd.
Chipkæmpen Broadcom, der er verdens 11. største selskab målt på markedsværdi, står til at stige med hele 14 pct. fredag.
Selskabet har kunnet løfte sløret for en stor efterspørgsel på komponenter til kunstig intelligens.
Topchefen i selskabet Hock Tan fortalte investorer på et investorkald torsdag, at han forventer en omsætning inden for kunstig intelligens på mellem 60 og 90 mia. dollar i 2027, skriver Reuters, og det er højere end markedets forventninger.
Udtalelsen har fået gang i handlen på eftermarkedet, hvor investorerne sender aktien op med 14 pct.
Man skal dog huske, at eftermarkedet er et uofficielt marked for værdipapirer, der foregår i timerne efter den normale børshandel i USA, og derfor skal bevægelsen ses som en indikator for, hvor aktien skal hen, når børshandlen bliver skudt igang senere på dagen.
Stigningen skal også se i lyset af størrelsen på Broadcom.
Selskabet har en markedsværdi på 855,6 mia. dollar, og det gør selskabet til det 11. største selskab i verdenen målt på netop det.
Broadcom-aktien er buldret op med 63 pct. det seneste år, og selskabet er det sjettestørste inden for mikrochip.
Chipkæmpen fra Californien leverer blandt andre mikrochip til Apple.
Læs også: Tankrederi og IT-snot: Her er Lau Svenssens 3 aktier til 2025
