Henter kommentarer

Teknisk Set: Disse tre klarer sig godt trods store udsving i markedet

Jeg har i denne uge forsøgt at finde aktier, som trods de mange udfordringer, markedet står overfor, stadig vil have en stabil eller til tider upåvirket indtjening som teleselskaber, elselskaber og fødevareproducenter med et nordisk fokus: Tele2 B, Fortum og Orkla.

Mens nogen synes, at den danske regering er gået for langt med opfordringen til ikke at afholde arrangementer med mere end 1.000 personer, så ville den italienske regering ønske, at de havde indført et sådant forbud endnu tidligere, så man havde undgået at sætte landets vigtigste region i karantæne.

Mest uforståeligt er det dog, at mens de europæiske flyselskaber stoppede med at flyve til Kina, så fortsatte kinesiske flyselskaber med at fragte kunder til Europa.

Tele2 B holder fast

På dagsniveauet har Bollingerkanalen genetableret sit købssignal, mens de glidende gennemsnit har etableret et ”Death Cross”, da det lange glidende gennemsnit er blevet brudt oppefra af det korte glidende gennemsnit.

Tele2 B Kursgraf (Uge) Kilde: Vikingen Vis mere

På ugebasis er den omvendte Bollingerkanalen gået i salg for 1 uge siden, mens de glidende gennemsnit har etableret et ”Golden Cross” for 4 uger siden. Det lange glidende gennemsnit ligger i niveauet 143 som en støttelinie.

Der er en positiv tendens i de tre indikationsmodeller på ugebasis. Momentum har været stigende siden årsskiftet, mens RSI har ramt 62 efter en tur i niveauet 30 ved årsskiftet.

Nærmeste støtteniveau er ved 135 og herefter i niveauet 125, mens nærmeste modstandsniveau er ved 175 og herefter i niveauet 195.

Aktien ser interessant ud på nuværende niveau.

Overreaktion i Fortum?

Fortum tabte Momentum i forrige uge og brød igennem det glidende gennemsnit oppefra og etablerede dermed et negativt signal.

Faldet har været så kraftigt og hurtigt, at der er etableret ”Death Cross” på ugebasis. Aktien er faldet nede til støtteniveauet 19, som blev testet i foråret i den stigende tendens. Faldet har ligeledes fået Bollingerkanalen til at gå i salg efter 9 måneder med køb.

Fortum Kursgraf (Måned) Kilde: Vikingen Vis mere

De tre indikationsmodeller etablerede topformation i juli/august, og siden har Momentum og RSI været faldende. RSI er kommet under 30 på ugebasis, hvilket indikerer, at aktien er nede i det oversolgte niveau.

Nærmeste støtteniveau er ved 18 og herefter i niveauet 17, som blev testet i begyndelsen af 2018, mens nærmeste modstandsniveau er ved 22 og herefter i niveauet 24. Aktien tages med på kandidatbænken.

Orkla ser stadig interessant ud

Aktien har på dagsniveauet etableret et salgssignal i både de glidende gennemsnit og i Bollingerkanalen. På ugebasis er der ligeledes salgssignal i de glidende gennemsnit, da de har etableret et ”Death Cross” og Bollingerkanalen har været i salg siden midten af januar.

Orkla Kursgraf (Måned) Kilde: Vikingen Vis mere

De tre indikationsmodeller er alle i en faldende tendens, da de alle toppede i sommers. RSI har taget en rebound op i niveauet 28-29 og dermed er aktien fortsat oversolgt.

Nærmeste støtteniveau er ved 75 også 70, mens nærmeste modstandsniveau er ved 85 og herefter i niveauet 90.

 

Lars Persson ejer ikke aktier i de analyserede selskaber. Lars Persson har arbejdet med teknisk analyse siden 1997 og har siden 2013 været en fast del af Millionærklubben, som du finder her.

Læs også: Lau Svenssen: Vi er tæt ved bunden i Europa