Teknologigiganten Apple forhandler angiveligt med Googles moderselskab Alphabet om kunstig intelligens.

Det erfarer Bloomberg fra kilder tæt på.

De amerikanske giganter skulle være i forhandlinger om Alphabets kunstige intelligens Gemini, der er selskabets modsvar på Microsofts kunstige intelligens ChatGPT. Apple skulle angiveligt ønske at indbygge den kunstige intelligens ind i deres iPhones software.

Alphabet er mandag steget 4,5 pct. i det amerikanske formarked, og hvis det holder stik, så vil det være den største stigning på en handelsdag siden den 7. december.

Formarkedet og eftermarkedet er et uofficielt marked for værdipapirer, der foregår i timerne op til og efter den normale børshandel i USA. 

Det er ikke først gang, at de to selskaber slår pjalterne sammen. Alphabet betaler millarder af dollar årligt for, at Apple's browser Safari har Google's søgemaskine som sin standard.

Apple er det seneste år steget med lidt over 11 pct., mens Alphabet er steget med næsten 39 pct.

Læs mere: Nordnet om dansk selskab: Det er altid skuffende

Læs mere: Nyt studie: Novo-middel kan måske bekæmpe folkesygdom