Den kinesiske teknologikæmpe Baidu er blevet sat på de amerikanske børsmyndigheder Securities and Exchange Commissions, SEC's, liste over kinesiske selskaber med børsnotering i USA, som risikerer at blive tvunget til en afnotering.

Det skriver Bloomberg News.

Baidus problem med de amerikanske myndigheder er, at man i USA på baggrund af nye regler kræver indsigt i de kinesiske selskabers revisorers arbejde, på linje med amerikanske og andre udenlandske selskaber med børsnotering i USA, men det har styret i Kina indtil nu afvist at tillade.

Reglerne blev vedtaget i 2020 og gav de udenlandske selskaber tre år til at føje ind.

Udover Baidu er også Futu, Iqiyi og CASI onsdag blevet sat på den voksende liste. Omkring 200 Kina-selskaber handles på markederne i New York.

Baidus aktie falder onsdag med 2,1 pct. i USA.

Læs også: Cheføkonom om danske tal: "Fuldstændig vanvittige"

Læs også: Rusland-krig kan sætte fut i C25-kæmpes forretning

.\˙ MarketWire