Henter kommentarer

Teknologivirksomhed flyver op: Går ind i nyt marked


Den kinesiske teknologivirksomhed og nu også bilproducent Xiaomi Corp. steg med næsten 16 pct. tirsdag.

Det skriver finansmediet Bloomberg, efter at selskabet har kunnet præsentere sin nye elektriske bil SU7, som skal konkurrere med blandt andre Teslas model 3.

Xiaomi, som har base i Beijing, er blandt andet kendt for sine smartphones og elektriske løbehjul, men selskabet har nu valgt at gå ind i bilmarkedet.

Xiaomi påstår, at deres nye bil er næsten 28.000 kr. billigere end konkurrenten Teslas Model 3, og så skulle Xiaomis SU7 kunne køre længere, det skriver CNBC.

Lanceringen kommer oven på en uge, hvor den anden kinesiske bilproducent, BYD, kunne præsentere den lille elbil BYD Seagall, som med sin billige pris vækkede opmærksomhed i især den amerikanske bilindustri.

Det kan du læse mere om her: Lille elbil skaber stor frygt: Det kan ende med en udryddelsesbegivenhed

Den amerikanske interesseorganisation Alliance for American Manufactoring skrev i en rapport tilbage i februar, at de ser billige kinesiske biler som en voldsom trussel.

»Introduktionen af billige kinesiske biler – som er så billige, fordi de støttes af magten og finansieringen fra den kinesiske regering – på det amerikanske marked kan ende med at være en udryddelsesbegivenhed for den amerikanske bilsektor,« skrev interesseorganisationen.

I Europa får de billige kinesiske biler også opmærksomhed. I sin tale til unionen i September 2023 beskyldte Europa-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Kina for at drukne markedet i billige elektriske biler.

»Globale markeder oversvømmes nu af billigere kinesiske elbiler. Deres pris holdes kunstigt lav af enorme statslige subsidier. Dette fordrejer vores marked,« fortalte hun.

Det seneste år er Xiaomi-aktien steget med 7,5 pct., fremgår det af tal fra Bloomberg.

Læs mere: Råd fra realkreditinstituttet: Her er den billigste måde at finansiere et sommerhus

Læs mere: Milliardforvalter sælger Novo-aktier: 'Det går for stærkt'