Den populære elbilaktie Tesla er blevet ramt af en strid modvind på børsen. 

På under to måneder er Tesla-aktien således faldet med 31,5 pct. siden aktiekursen toppede i kurs 479,8 dollar d. 17 december 2024. Spørger man investeringsstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, kan der være mere modvind i vente for elbilselskabet, der har verdens rigeste mand Elon Musk som administrerende direktør.