Efter en brutal start på 2025, hvor Tesla-aktien er blevet massakreret, så det endelig ud til, at solen igen skinnede over Elon Musk.

I løbet af tirsdagen steg Tesla-aktien med hele 7 procent. Endelig en god nyhed for Elon Musk efter et år, der indtil videre har budt på et fald på 35 procent.

Men så ramte virkeligheden Elon Musk.

Inden den amerikanske børshandlen var ovre, vendte stemningen – og Tesla sluttede dagen med et fald på minus 4,9 procent. En voldsom nedtur, især efter et så lovende et løft tidligere samme dag.

Nedturen kommer ovenpå en turbulent tid for firmaet – og ikke mindst verden

Tesla-salget i Europa er styrtdykket med 49 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig vokser presset fra politisk hold.

På en opsigtsvækkende pressekonference i sidste uge smed USAs præsident Donald Trump benzin på bålet med en massiv toldoffensiv: 20 procents told på blandt andet alle europæiske varer, inklusive biler og teknologikomponenter.

»Den Europæiske Union er nasty,« lød det uden filter fra Donald Trump. 

Samtidig er Elon Musks tætte parløb med præsidenten og hans mange kontroversielle udtalelser på X langt fra beroligende for investorerne.

»Velkommen til den virkelige verden, Elon. Velkommen til den politiske forbruger – og velkommen til grænsen for, hvor mange svinskheder man kan fyre af,« sagde investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet tidligere på måneden.

Og som om det ikke var nok, så eksploderede Elon Musk tirsdag i et offentligt angreb på Trumps økonomiske rådgiver, Peter Navarro. Læs mere HER.