Amerikanske Tesla misser forventningerne til billeveringerne i tredje kvartal og advarer nu om udfordringer med at få bilerne frem til kunderne på grund af fortsatte problemer med forsyningskæderne.

Elbilproducenten har ellers sat rekord i antallet af leveringer globalt med 342.830 biler i tredje kvartal. Det var dog mindre end det ventede antal på omkring 358.000 elbiler, skriver Bloomberg News.

»Historisk set har antallet af leveringer været skævt i slutningen af hvert kvartal på grund af regional lageropbygning af biler,« skriver Texas-baserede Tesla i en meddelelse.

»Og efterhånden som vores produktionsvolumen fortsætter med at vokse, bliver det i stigende grad udfordrende at sikre transportkapacitet til en rimelig udgift i disse spidsbelastningsuger, skriver selskabet.

Stifter og direktør Elon Musk har - som vanligt - kommenteret forholdet på det sociale medie Twitter. Her skriver han, at han sigter mod "stabilisere" leverancer mellem kvartalerne.

Tesla producerede 365.923 køretøjer i kvartalet.

Læs også: Så meget er storbankens aktie faldet

Læs også: Tegner dystert billede: Globale cheføkonomer forudser recession i 2023

.\˙ MarketWire