Elbilselskabet Tesla har fredag offentliggjort sin rapport over leverede biler i fjerde kvartal i 2025.
I alt lyder de samlede leverancer af Tesla-biler på 418.227, mens tallet for den samlede produktion lyder på 434.358.
Det skriver CNBC, der videre kan berette, at Wall Street ifølge estimater indsamlet af StreetAccount havde forventet 426.000 leverancer i kvartalet.
Antal leverede biler er 16 pct. lavere end i fjerde kvartal året forinden, hvor tallet lød på 495.570.
Tallene for produktionen var i fjerde kvartal 2025 5,5 pct. lavere end samme periode i 2024.
Del:

