Henter kommentarer

Fejl på to millioner af Teslas biler


Der er fundet fejl på to millioner Tesla-biler.

Det skriver Bloomberg News onsdag.

B.T. og Euroinvestor samarbejder – derfor findes artiklen også på B.T.

Der er problemer med bilernes førerassistancesystem, også kendt som autopiloten, der ikke gør nok for at forhindre fejlbrug. 

En talsmand for myndighederne har sagt, at Teslas systemer er »utilstrækkelige« i forhold til at holde chaufførerne engageret, og at det kan føre til »forudsigelig misbrug«.

»Automatiseret teknologi indeholder store muligheder for at forbedre sikkerheden, men kun hvis det implementeres ordentligt. Dagens handling er et eksempel på at forbedre automatiserede systemer ved at prioriterer sikkerhed,« lyder det fra talspersonen for den amerikanske automyndighed onsdag ifølge Bloomberg News. 

Ifølge erhvervsmediet har Tesla i sin tilbagekaldelsesrapport skrevet, at de forventer at begynde at implementere en softwareopdatering, der kan rette fejlen, kort efter den 12. december. 

Dette er anden gang i år, at der er fundet alvorlige fejl på de automatiske køresystemer i en række af Teslas biler. De er kommet i søgelyset efter hundrede af uheld er sket på baggrund af deres systemer, hvoraf nogle af dem har kostet menneskeliv. 

Teslas autopilotsystem er standard i alle nye modeller fra elbilproducenten. Systemet bruger kameraer til at tilpasse bilens hastighed med trafikken rundt om den og hjælpe bilisten med at styre indenfor de afmærkede baner. 

Rettelse: Det fremgik tidligere af Tesla havde tilbagekaldt to millioner biler. Det er nu rettet til, at der er en fejl på de to millioner Tesla'er, som de vil forsøge at fikse med en softwareopdatering. 

Læs også: Kæmpe forskel på renteniveau: Her er de billigste og dyreste lån lige nu

Læs også: Dagens store begivenhed: Her er, hvad markedet vil holde øje med