Teslas lancering af sin selvkørende taxa skuffer: Investorerne straffer aktien


Torsdag aften præsenterede Tesla sin nye selvkørende taxa, og det blev noget af en maveplasker.
Lanceringen var en kort fornøjelse uden de store overraskelser, og det skuffede investorerne.
Det skriver finansmediet Bloomberg News.
Den manglende begejstring kan ses på aktiemarkedet, hvor Tesla-aktien bliver sendt ned med næsten 5 pct. i fredagens handel.
Cybercab, der er en selvkørende bil med to døre uden et rat, er Teslas nyeste tilføjelse til sin flåde af selvkørende biler.
Bilen er et sats på, at vejene i fremtiden også kommer til at tælle selvkørende biler.
Analytikerne, der følger selskabet tæt, savner dog mere information om den nye teknologi fra Tesla, der er ledet af den kontroversielle og visionære rigmand Elon Musk, skriver Bloomberg News.
Hos finanshusene Wells Fargo og Barclays er man skuffede over de manglende detaljer og overraskelser.
Samtidig var Elon Musk slet ikke til stede, selvom han er topchef for selskabet, bemærker storbanken Wells Fargo.