Hvad skal man gøre som aktionær i Chr. Hansen, når nu de fusionerer med Novozymes?
Sådan spurgte vært i Millionærklubben Bodil Johanne Gantzel sine to gæster i mandagens afsnit af Euroinvestors podcast.
Ifølge fondsbørsmeddelelsen der kom mandag morgen, står Chr. Hansen-aktionærer til at modtage aktier i Novozymes aktier for deres nuværende Chr. Hansen-aktier til en ombytningspris på 660 kr.
Teknisk analytiker og porteføljeforvalter i Millionærklubben, Lars Persson ser to scenarier for aktionærer i Chr. Hansen.
Læs også: Vild udvikling i C25: To selskaber fusionerer
Hvis man ikke interesseret i at være med på turen kan man let bare sælge.
»Man kan hurtigt trykke på sælg-knappen og tage gevinsten hjem, hvis man har nogle store tab i år skattemæssigt,« forklarer han og pointerer, at man på den måde stadig kan få en fin gevinst, da aktien ikke er faldet så meget i år, som så mange andre aktier.
Man kan også gamble lidt og holde fast, tilføjer han.
»Det er kun Novo Holding, vi kender til som har stemt for fusionen. Vi ved ikke, om der sidder nogle aktivistfonde, der kunne gå ind og drille. Der kan altid ske noget, når kortene bliver lagt frem på bordet,« siger han og peger på flere tilfælde i Sverige, hvor man har set store aktionærer går ind og sætte en stopper for opkøb og fusioner.
»Fordi Novo Holdings sidder med 22 pct. i Chr. Hansen, så er der ikke nogen, der siger at den er sikkert kørt hjem, så man kan også gamble og sige: Tænk hvis jeg kan få 70 pct. for mine aktier om en måned eller to, og se hvem der byder op til dans,« siger han.
Læs også: Milliarder forsvundet for Novozymes-aktionærer på få minutter
Sandsynligheden for, at aftalen går igennem er stor, mener investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen som også er med i studiet.
»Investorerne i Chr. Hansen, der har været der i mange år er slidt, og da de er det er villigheden til, at der skal ske noget, stor,« siger han.
Også Sydbanks aktieanalytiker, Per Fogh mener, at det er meget sandsynligt.
»Det er meget sandsynligt, at det kommer til at ske. Der er ingen tvivl om, at konkurrencemyndighederne skal ind over for at vurdere, om fusionen er okay, men det er både Chr. Hansen og Novozymes overbevist om,« siger han til Euroinvestor.
Ifølge fondsbørsmeddelelsen forventes fusionen at være gennemført i slutningen af 2023 eller første kvartal af 2024.
Læs også: Nordnet om fusion: Kæmpepræmie til aktionærer i C25-selskab
I fondsbørsmeddelelsen om fusionen fremgår det, at Chr. Hansen aktionærer vil modtage aktier i Novozymes svarende til en ombytningsværdi på 660. Det svarer til en præmie på mere end 48 pct. fra fredagens slutkurs. Og cirka 20 pct. yderligere end mandagens pris ved middag omkring de 500 kr.
Er det derfor ikke en nobrainer at købe op og få en del af den gevinst, spørger en lytter de to gæster i studiet.
Så simpelt er det desværre ikke, svarer Per Hansen.
»Prisen på 660 tager udgangspunkt i den pris Novozymes havde i fredags. Så når prisen på Novozymes bevæger sig nedad, så bevæger værdien af Chr. Hansen sig også nedad, fordi prisen på Chr. Hansen er baseret på et ombytningsforhold i forhold til Novozymes,« forklarer han.
Hvis man kan holde den ene af faktorerne konstant, så kunne det godt være sådan, men det er næppe realistisk, tilføjer han.
»Hvis det var så nemt, så ville alle gøre det,« tilføjer Lars Persson.
Du kan lytte til mandagens afsnit af Millionærklubben her:
Læs også: Disse 3 mulige aktieguldfugle satser den professionelle investor på
Læs også: Investeringschef spår vilde kursstigninger – tror aktierne er på vej mod en ny, stor optur
