Lollands Banks resultat før skat er i andet kvartal hjulpet af en tilbageførsel af nedskrivninger på udlån, mens de positive kursreguleringer påvirker mindre end i samme kvartal året forinden.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal, der er præsenteret onsdag eftermiddag.

Banken fik en fremgang i nettorente- og gebyrindtægterne til 47 mio. kr. i andet kvartal fra 45,3 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Udgifterne til personale og administration er også øget med 1,7 mio. kr. til 33,4 mio. kr. fra 31,7 mio. kr.

Banken skriver blandt andet, at de stigende myndighedskrav er en medvirkende årsag til såvel øgede udgifter til personale som til IT-understøttelse.

Basisindtjeningen er faldet en spids til 13,4 mio. kr. fra 13,6 mio. kr.

Resultatet før skat er øget til 31,6 mio. kr. fra 25 mio. kr., hvilket er hjulpet af en tilbageførsel af nedskrivninger udlån på 12,1 mio. kr., mens kursreguleringerne er faldet til 6,1 mio. kr. fra 11,6 mio. kr.

- De stigende huspriser øger værdien af bankens sikkerheder og nedbringer dermed nedskrivningerne på udlån mv., skriver Lollands Bank.

Fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021 om en basisindtjening i niveauet 50-55 mio. kr. samt et resultat før skat på 65-70 mio. kr., hvor sidstnævnte blev opjusteret den 16. juli.

/ritzau/FINANS

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Grafikken er lavet via Flourish Studios

Læs også: Matas med kæmpe comeback - står stærkere end før corona

Læs også: Amerikansk detailgigants vækst klinger af