Det har været en god sommer med mange højdepunkter og velbesøgte events.
Sådan lyder det i Tivolis regnskab for andet kvartal af 2025, der er blevet offentliggjort fredag formiddag.
Den gamle forlystelsespark midt i København har oplevet et lille fald i antallet af besøgende og omsætning i perioden, og det er der en god forklaring på.
Sommersæsonen startede nemlig den 4. april, hvilket er senere end sidste år, hvor sæsonen startede den 22. marts.
Nettoomsætningen landede på 445 mio. kr. i andet kvartal mod 455,3 mio. kr. i samme periode sidste år.
Tivolis resultat før skat blev et underskud på 76,1 mio. kr. mod et underskud på 63,5 mio. kr. sidste år.
I kvartalet var der 1.325.000 personer, der lagde sin vej forbi haven.
Det seneste år er Tivoli-aktien faldet med over 13 pct.

