Tøjgigant i offensiven: Vil satse på dansk mode

I et nyt sats vil tøjplatformen Zalando nu fokusere på blandt andet dansk designertøj.
Onlinegiganten, der er børsnoteret i Tyskland, vil derfor lancere særlige kollektioner sammen med kendte modebrands, der kun bliver sat til salg på Zalandos platforme.
Seneste eksempel er blandt andet et samarbejde med det danske brand 'Designers remix', skriver Finans.
»Vi vil gerne ramme den moderne forbruger, der blander og matcher på tværs af stilarter, kategorier og prisniveauer. Ingen kunder køber kun fra luksuskategorien. Med eksempelvis Designers Remix samt andre nordiske og danske brands i eksklusive kollektioner, går vi efter kvalitet og den rette dna. Designers Remix er et af de bedst sælgende skandinaviske brands på Zalando,« udtaler Lena-Sophie Röpe, der er direktør for designer- og luksuskategorien hos Zalando til Finans.
Læs også: Uventet chefskifte i kinesisk teknologikæmpe
Zalando har også tidligere samarbejdet med danske brands som By Malene Birger, Wood Wood, Blanche, Bruuns Bazaar, Han Kjøbenhavn, Libertine Libertine og Won Hundred.
Zalando har haft udfordringer i første kvartal af 2023. Ifølge Finans faldt antallet af ordrer i første kvartal til 56,7 mod 58 mio. i første kvartal 2022.
De seneste tre måneder er Zalando-aktien også dykket med 22,1 pct.
Læs også: Storbank advarer: Investorerne bør være bekymrede
Læs også: Elon Musk: Dette vil afgøre Teslas aktiekurs i fremtiden