Henter kommentarer

Tømmermænd til torsdagens vinder: Her er dagens danske vindere og tabere


Torsdagens store vinder blev fredagens bundskraber.

Det ser nemlig ud til, at Ambu-aktien er ramt af tømmermænd efter en festlig torsdag.

Medicoselskabet blev sendt ned med 5,1 pct. Den nedtur har udslettet fremgangen, der var i aktien torsdag efter selskabet offentliggjorde en opjustering.

I den positive ende af C25-indekset var der markant fremgang til Ørsted. Energikoncernen steg 4,5 pct. 

Den gode stemning blev skabt af positive analyser fra to børshuse. Det vurderede aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, overfor Euroinvestor. Han ser samtidig mere værdi i den danske børsgigant. Læs mere her.

Det var dog ikke kun positivt nyt fra analytikerne, som skyllede ind over danske aktier. Den amerikanske storbank Goldman Sachs har nedgraderet Pandora-aktien til en sælg-anbefaling. 

Samtidig har storbanken sat kursmålet for smykkeselskabet til 1.010 kr. fra tidligere 1.020 kr.

Pandora-aktien lukker fredagens handel med et kursfald på 3,1 pct.

Hvis man zoomer ud og tager et blik på indekset som helhed, har det været en blandet dag. C25-indekset startede dagen ud med en stigning på 0,6 pct. og den positive stemning fortsatte i løbet af formiddagen, hvor det danske hovedindeks var oppe med 1,3 pct., da fredagstemningen toppede.

Ud på eftermiddagen ændrede billede sig dog, og C25-indekset går på weekend med et fald på 0,3 pct.

Det var generelt set en uge med dårlig stemning for de danske aktier, som målt på C25 er faldet med 0,8 pct. på de fem handelsdage.

De fem aktier der har klaret sig bedst: 

De fem aktier der har klaret sig værst:

Læs også: C25-aktien er eksploderet - nu anbefaler storbank at sælge den

Læs også: Nedtur til amerikanske aktier