Henter kommentarer

Top Danmark med regnskab - sådan reagerer aktien


Forsikringsselskabet Topdanmark har netop aflagt regnskab for andet kvartal, og tallene er bedre end ventet på alle punkter.

Det forsikringstekniske resultat på voksede til 477 mio. kr. fra 453 mio. kr. - og overgik også analytikernes forventninger, som var 439 mio. kr., mens selskabet tjente 93 mio. kr. på investeringssiden i andet kvartal. Det var lidt under de estimerede 98 mio. kr. af analytikerne, mens det i andet kvartal sidste år lå på 18 mio. kr.

I forbindelse med regnskabet skruer Topdanmark op for forventningerne til hele 2021.

Selskabet har nu en såkaldt "modelmæssig resultatprognose" på 1650-1750 mio. kr. Tidligere var forventningen 1450-1550 mio. kr. Forventningerne til præmievæksten får også en nøk op. Nu ventes en præmievækst i skadesforretningen på 4-5 pct. mod tidligere 3-4 pct.

»Vi har generelt lavere skadeudgifter end forventet, blandt andet på grund af få vejrskader i første halvår og mindre udgifter til hus end ventet,« siger Topdanmarks direktør, Peter Hermann, om udviklingen.

Investorerne ser dog ikke ud til at belønne aktien, der kort efter offentliggørelsen dykkede mere end 2 pct. Den retter sig dog kort efter og befinder sig på minus 0,42 pct.

Læs også: Kapitalforvalter om "fantastisk" C25-aktie: Alle bør eje den

Læs også: Endnu en dansk bank opjusterer