Henter kommentarer

Topchef advarer om 'blodbad'


Et blodbad truer forude.

Så dyster er forudsigelsen fra Carlos Tavares, der er topchef fra den europæiske bilgigant Stellantis, der står bag mærker som Peugeot, Fiat, Opel og Citroën, skriver Financial Post.

B.T. og Euroinvestor samarbejder - derfor er artiklen på B.T.

Han spår om et muligt 'blodbad' i branchen, hvis bilfabrikanterne sænker priserne på elbiler for hurtigt. Det skal ses i lyset af, at Stellantis er på vej med en offensiv for elbiler i USA fra i år. Advarslen kommer, efter Ford meddelte en nedskæring i produktionen af deres elektriske F-150 Lightning-pickup på grund af svigtende salg.

Læs også: Tesla sætter endnu et angreb ind på konkurrenterne: '25.000 kroner billigere end i går

»Hvis du sænker priserne uden at tage hensyn til omkostningerne, bliver det et kapløb mod bunden, og det vil ende med et blodbad. Det er netop, hvad jeg forsøger at undgå,« lyder det fra Tavares.

Tavares fremhævede især Tesla, som flere gange det seneste år har sænket priserne for at sætte gang i salget. Det har udløst en priskrig med Ford, men samtidig givet et fald i overskuddet.

Læs også: Skær 50.000 af med særligt banklån til biler: 'Bemærkelsesværdig øjenåbner'

»Jeg kender ét firma, der brutalt har sænket priserne, og deres rentabilitet er brutalt kollapset. Når du gør det, hopper du ind i et rødt hav, og det gør tingene meget vanskelige i fremtiden, sagde han.

Salget af elbiler stiger over hele verden, men langsommere end ventet, da kunderne tøver med de højere priser sammenlignet med benzinbiler.

Markedsandelen for salg af elbiler i Storbritannien og Europa faldt sidste år, mens væksten i USA er aftaget.

Et rekordantal på 1,2 mio. elbiler blev solgt i USA i 2023, herunder 317.168 i fjerde kvartal, ifølge data fra Kelley Blue Book, et forskningsfirma ejet af datakoncernen Cox Automotive.

Læs også: Bilekspert advarer bilejere: De her bliver næsten usælgelige

Læs også: Tysk bilkæmpe ser vendepunkt i markedet